box /

en nyfortolkning af systemskabet

med dette projekt har vi undersøgt, hvordan et nutidigt systemskab kan udvikles med afsæt i både fremtidige krav til dokumentation og sporbarhed og i konkrete hverdagsbehov for opbevaring. udgangspunktet har været at arbejde med ansvarlighed på produkt- og designniveau frem for i den tekniske implementering af et digitalt produktpas, og at afsøge, om udvalgt livscyklus- og sporbarhedsinformation kan integreres fysisk på et møbel på en måde, der opleves meningsfuld for brugeren.

hele systemet er tænkt småt i sin grundform, da der er tale om en forholdsvis lille kasse, som så kan udbygges og sammensættes på ny med andre moduler over tid. derudover gør box op med den norm, at systemskabe har en tydelig retning og bagside, som der er lagt op til, vendes ind mod en væg.

for at skabe et møbel, som formidler ansvarlighed og oprindelse på en æstetisk og intuitiv måde har vi polstret én side på hvert modul med voksbehandlet tekstil, som giver et taktilt og grafisk udtryk, hvoraf informationer om de anvendte materialer samt instruktioner til at rengøre, vedligeholde, reparere og affaldssortere fremgår.

det er desuden tanken, at serien tilbydes med beslag, så man kan fastgøre modulerne til hinanden uanset om de placeres i forlængelse af hinanden, op ad en væg eller stables. 

derudover, at der kan tilkøbes hjul samt hynde efter (skiftende) behov.

rum / spisestue

rum / kontor

rum / soveværelse

© taegn studio 2026 /